This post is also available in:
English
Vi holder næste online møde i International Lean Farming Discussion Group Onsdag d. 25. maj 2022 kl. 14:00 – 15:30 CET (Central Europæisk Tid). Du er velkommen og det er gratis at deltage.

Sådan kan du motivere dit team til at arbejde med Lean
Hvad motiverer dine team medlemmer? Hvordan kan du fastholde motivationen til at arbejde med Lean, når I først har lavet de første tiltag? Hvordan finder vi nye områder at implementere Lean I?
Hvad vi gjorde, og hvordan det fungerede
Manager Louise Kool og teamleder Caroline Ravnshøj vil fortælle om deres oplevelser. De arbejder begge på kvæggården Andekærgaard i Danmark. Gården har 1400 jersey-køer og ledes af Rik Kool og ejes af en investor.
Arbejdsstyrken på gården består af både danske og ukrainske folk. Organisationen er team-organiseret og der er 5 teams: To malketeams, et kalveteam, et foderteam og et besætningsteam. Caroline er teamleder i kalveteamet.
De er begyndt at bruge synlig målstyring med sprint på 3 måneder. Det vil blive introduceret på alle hold i den nærmeste fremtid. Du kan høre om deres oplevelser ved mødet.

Tilmelding til mødet
Mødet er gratis. Når du tilmelder dig, så bliver du samtidig en del af gruppen og vil modtage information om fremtidige events. Du kan altid afmelde dig igen.
Hvad er International Lean Farming Discussion Group?

Vi er en gruppe af mælkeproducenter og rådgivere i landbruget, der er interesseret i Lean Management.
Vi mødes online nogle gange om året, hvor vi hører en landmand eller rådgiver fortælle og vi udveksler erfaringer og stiller spørgsmål til hinanden. Det er gratis at deltage i online-møderne.
En gang om året arrangerer vi en 2,5 dages studietur til et land i Europa. Her kan vi træne Lean Management på workshop på gårde, besøge virksomheder og diskutere med hinanden. Du kan læse om næste tur her.
Gruppen bliver organiseret af Susanne Pejstrup, Lean Farming® og Phil Cooper, The Farm Consultancy Group
Lean Farming online
Vi bruger Zoom til vores møder. Det er vigtigt, at vi har en direkte dialog med deltagerne under mødet, så det er altså ikke den form, webinar normalt har.
Du modtager et link fra os og hvis du ikke har prøvet det før, så hjælper vi gerne.


