This post is also available in: English

Vi holder næste online møde i International Lean Farming Discussion Group torsdag d. 13. August, 2020 kl. 14:00 – 15:00 CEST. Du er velkommen og det er gratis at deltage. Du sender mig en mail på sp@leanfarming.eu, så sender jeg dig et link til mødet. Fortæl mig dit navn, profession (landmand, rådgiver eller andet), jeres gårdnavn / firmanavn og hvilket land, du kommer fra.

Hør, hvordan vi sparede tusindvis af dollar ved at bruge Lean i produktionen

Manager Andrew Weber, Drumgoon Dairy, South Dakoto vil på mødet fortælle, hvad de har gjort og hvilke resultater, de har opnået. Farmen har 4500 køer og 50 medarbejdere.

Rådgiverne Sara Barber og Dan Bakker fra Foundation Livestock Service introducerede Lean på farmen for mindre end et år siden. Det har givet nogle helt fantastiske resultater, som vi kommer til at høre om. Det bliver helt sikkert spændende og inspirerende.

Andrew Weber deltog i en workshop, som jeg lavede i South Dakota i Februar 2020. Det var helt tydeligt, at han var dedikeret til Lean. ejerne af Drumgoon Dairy og flere andre i ledelsen deltog også i workshoppen, så det var tydeligt, der var fuldstændig opbakning.

Andrew Weber demonstrate how he does the Kaizen meetings in a Lean Farming workshop
Andrew Weber demonstrerer, hvordan han laver tavlemøder. Det skete på en workshop, Lean Farming lavede i samarbejde med Foundation Livestock Service i South Dakota februar 2020
Ejerne af Drumgooon Dairy Rodney og Dorothy Elliot fortæller, hvordan de arbejder med bæredygtighed

Hvad er International Lean Farming Discussion Group?

Vi er en gruppe af mælkeproducenter og rådgivere i landbruget, der er interesseret i Lean Management.

Vi mødes online nogle gange om året, hvor vi hører en landmand eller rådgiver fortælle og vi udveksler erfaringer og stiller spørgsmål til hinanden. Det er gratis at deltage i online-møderne.

En gang om året arrangerer vi en 2,5 dages studietur til et land i Europa. Her kan vi træne Lean Management på workshop på gårde, besøge virksomheder og diskutere med hinanden. Du kan læse om næste tur her.

Gruppen bliver organiseret af Susanne Pejstrup, Lean Farming® og Phil Cooper, The Farm Consultancy Group

Lean Farming online

Vi bruger Zoom til vores møder. Det er vigtigt, at vi har en direkte dialog med deltagerne under mødet, så det er altså ikke den form, webinar normalt har.

Du modtager et link fra os og hvis du ikke har prøvet det før, så hjælper vi gerne. Så anbefaler vi, at vi prøver det af et par dage før mødet. Det skriver du bare i mailen.

Sådan deltager du i online mødet

Send en mail til sp@leanfarming.eu, så sender jeg dig et link til mødet.

Fortæl mig dit navn, profession (landmand, rådgiver eller andet), jeres gårdnavn / firmanavn og hvilket land, du kommer fra.

Du må gerne sende mailen i god tid før mødet og senest dagen før.