This post is also available in: English
Ser dine folk, hvad koen fortæller og hvad gør de så?
Vi træner dine medarbejdere i at se koens signaler. Dine medarbejdere vil tage mere ansvar, når de præcist ved, hvad de skal gøre.
Vi har kombineret CowSignals®-træning med Lean til et fast system. Det gør dine medarbejdere til eksperter i at se, høre, lugte og føle koens tegn – og i at reagere, så der sker forbedringer i produktionen.
Sådan gør vi det
Vi laver 4 dages træning på din gård med dine medarbejderne. Vi starter med et forberedende møde med dig og din driftsleder, så kurset bliver tilpasset til det, I har brug for.
Du kan invitere kolleger, men max 12 deltagere i alt
Vi foreslår at træne på samme ugedag i 4 uger lige efter hinanden
Tidsrum fra 10.00 – 16.00. Dette kan ændres i forhold til jeres arbejdsplan.
Du stiller møderum til rådighed og forplejning (kaffe, vand, frokost)
Kurset er godkendt til VEU-støtte og det betyder, at I kan få godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste på 2265 kr. for hver deltager, der opfylder kriterierne. Tilskuddet kan søges til alle medarbejdere – også udenlandske. De må dog ikke have en længerevarende uddannelse eller være elever med uddannelsesaftale.
Vi har lært at læse besætningen
Vi synes, vi vidste meget om køer i forvejen, men nu har vi lært at læse besætningen og enkeltdyr og set, at der er ting, vi kan forbedre. Det kan give et positivt bidrag til bedriften.
– Det er fint, at jeg som ejer og mine ansatte har lært det samme – nu ved vi både, hvad vi skal ændre, hvorfor vi skal ændre ting og hvordan ved hjælp af Lean.
– Kurset, hvor vi skifter mellem teori ved tavlen og øvelser i stalden er supergodt, med også anstrengende ved siden af arbejdet derhjemme. Derfor kunne jeg godt have brugt 14 dage mellem kursusdagene.
– Martijn Damsteegt, mælkeproducent citeret i Bovilogisk, Jan 2021 i en artikel skrevet af journalist Anette Eckholdt
–
Lærerigt at være på kursus med vores ansatte
– Selv om jeg er en erfaren mælkeproducent lærte jeg en masse om at læse koen, og jeg lærte en masse om, hvordan medarbejderne ser på tingene.
– Som ejer synes jeg, at det har været meget lærerigt og sjovt at være på kursus sammen med vores ansatte og opleve, at vi trods forskelle i kultur, alder og køn brænder for det samme.
– Alle udviste stort engagement, og det var utrolig interessant at være sammen med nabogårdene, som vi normalt ikke ser i hverdagen. Nu er ejere og ansatte pludselig blevet venner på Facebook og hilser på hinanden hos købmanden. Jeg kan kun anbefale, at man går sammen med nabogårdene om at holde kurser.
– Ingrid van den Hengel, mælkeproducent citeret i Bovilogisk, Jan 2021 i en artikel skrevet af journalist Anette Eckholdt
Kurset har givet os værktøjer til at handle på det, vi ser
– Kurset har lært både ejere og ansatte, hvad vi skal kigge på i stalden og givet os værktøjer til at handle på det, vi ser. Vi er allerede gået i gang med at tilpasse vores procedurer i stalden.
– Sproget har været en udfordring for nogle af deltagerne, men det skriftlige undervisningsmateriale på forskellige sprog er super godt, og så er det godt, at underviserne begge har en praktisk tilgang og er i øjenhøjde med deltagerne – det giver respekt.
– Personligt har jeg nydt samarbejdet med mine landmandskolleger og vi ville også gerne have besøgt dem i undervisningsforløbet. Det må vi så gøre efterfølgende.
– Jan David, mælkeproducent citeret i Bovilogisk, Jan 2021 i en artikel skrevet af journalist Anette Eckholdt
Program
DAG 1 |
CowSignals® basisprincipper – Diamanten med de seks vigtige områder: Foder, vand, lys, luft, hvile og plads – Scorecards til at hjælpe dig med at se forskellene Workshop: Deltagerne træner CowSignals® basisprincipper blandt køerne |
DAG 2 |
CowSignals® basisprincipper – Tjeklisten, når du går gennem stalden – Hvad ser du? Dagligt og ved jeres team-staldvandringer? Workshop: Deltagerne træner i stalden og får gennemgang i møderum |
DAG 3 |
Standard for kommunikationen om CowSignals® – Hvad gør I i de konkrete tilfælde? – Hvem gør hvad og hvornår? – SOP for kommunikation om dyrene – Hvilke tavler skal I bruge? Workshop: I laver jeres egne standarder, som passer til jeres besætning |
DAG 4 |
Håndtering af, hvilke CowSignals®, I ser i stalden 1. Fokusområde 2. Nuværende situation 3. Mål 4. Analyse af grundlæggende årsager 5. Mulige løsninger og forslag 6. Måling af jeres indsats 7. Handlingsplan 8. Opfølgning Workshop: Øvelser ved tavlen |
Vi er to Lean-eksperter og CowSignal® Master Trænere, der udbyder dette kursus i fællesskab
Jeg hedder Susanne Pejstrup og har drevet konsulentfirmaet Lean Farming® i 10 år.
Jeg er uddannet agronom og har arbejdet som lærer og konsulent i landbruget hele min karriere. Udgangspunktet var mælkeproduktion, men i dag arbejder jeg indenfor alle grene af landbruget.
Mit arbejdsfelt er sammenhængen mellem mennesker, dyr og produktionsanlæg. Jeg arbejder med produktionsplanlægning, arbejdsplanlægning, ledelse, management og har naturligvis Lean tankegangen og værktøjerne med mig hele tiden.
- Cow Signal® Licensed Master
- Certificeret i E-stimate Int. Personal Profile Analyses
- Toyota Kata Masterclass
- Lean Master – Black Belt
- Certificeret Coach
Mit navn er Stieneke Ijdema og jeg bor på Fruerlund ved Kjellerup, hvor jeg sammen med min mand har en mælkeproduktion med 600 køer, der malkes med 9 Lely robotter. På vores gård ser vi på CowSignals® og tænker Lean.
Jeg er uddannet lærer, men har arbejdet med i vores landbrug de sidste 25 år.
I 2020 stiftede jeg Fruerlund Farm Management, hvor jeg blandt andet træner og underviser landmænd i CowSignals® og Lean. Jeg arbejder med malkekvægsbesætninger, hvor jeg sammen med medarbejderne kigger på de signaler, køerne viser og laver forbedringer ved at bruge Lean.
- Lean Manager + transformation Black Belt certificering
- Cow Signal® Licensed Master
- People Signals
- Young Stock Signals
- Feeding signals
- Stress Free Stockmanship
- From dry to fresh
- Hoof signals