This post is also available in: English

Juan Quezada teaches Swedish students in a milking parlour - Lean Farming and Danace

Træn dine medarbejdere i stalden med hjælp fra en amerikansk specialist

Vi inviterer Juan Quezada til Danmark og andre europæiske lande med jævne mellemrum. Han træner og underviser mælkeproducenter og medarbejdere i stalden og i malkestalden. En af de færdigheder, der har været stor interesse for, er påsætning af alle fire pattekopper I en bevægelse. På bare nogle få timer, kan han lære 10-12 mennesker at malke på den måde. Det er hurtigere og dermed også mere skånsomt for skuldrene og det giver en bedre flow I arbejdet.

Juan Quezada underviser medarbejdere i malkestalden på en dansk gård

Juan og MilkSource

Juan Quezada er direktør for Træning og Udvikling på MilkSource LLC. MilkSource er ejet af 3 landmandsfamilier og har 34.000 malkekøer (8 bedrifter), 22.000 kvier (1 bedrift) og 13.000 kalve (1 bedrift) i 4 stater i USA. Der er over 660 ansatte. Juan Quezada har været med til udviklingen af MilkSource fra 600 køer for 19 år siden til den størrelse den har i dag. Han coacher og træner med stor passion alle medarbejdere i MilkSource om sikkerhed og ledelse på bedrifterne. Hans store praktiske erfaring er en stor inspirationskilde for alle.

Hvordan rekrutterer man 660 dedikerede medarbejdere?

Det er ikke nemt at tiltrække arbejdskraft til landbruget. Det er det heller ikke i USA, men det lykkes MilkSource med; ikke mindst på grund af den indsat, Juan Quezada gør og den systematiske tilgang, de har til at tiltrække og fastholde medarbejdere. Den grundlæggende værdi er respekt for mennesker og dyr. Det er meget inspirerende at høre om både metoden og kulturen bag.

Du kan læse mere om Juan i en artikel fra American Dairymen Magazine: Team Culture: Discussions with a Master-Mentor

Meeting with Juan Quezada in Denmark arrange by Lean Farming and Danace

Næste møde i din erfagruppe?

Juan Quezada kan inspirere jer også med hvordan man leder en stor besætning med ansatte af flere nationaliteter. Han kan vise, hvordan I arbejder sikkert med dyrene i stalden og flytter dyr alene med sit kropssprog. Han er en interessant personlighed og I kan få hans besøg i stalden eller ved jeres erfagruppemøde.

Sådan gør vi

Vi inviterer Juan Quezada til Europa med jævne mellemrum i en uge ad gangen. Så organiserer vi gårdbesøg med træning af medarbejdere, indlæg om ledelse, sparring med ledere mm, så hvis du er interesseret, så lad os vide det, så du er med på listen. Vi har været i Danmark flere gange samt Sverige og Tyskland.

Arrangementerne bliver lavet i et samarbejde mellem Juan Quezada, MilkSource, Christien Bas, Danace og Susanne Pejstrup, Lean Farming.  Du kan henvende sig til Susanne Pejstrup tlf. 3026 1500 for mere information.