This post is also available in: English
Hvad vil du gerne opnå med Lean?
Start med at skrive op, hvad du gerne vil opnå med Lean. Hvad er din vision? Visionen behøver ikke være målbar. Du kan tænke på det som en retning. Det må bare ikke blive tomme ord eller smarte sætninger. Du og dine folk skal tro på det.
Eksempler på Lean Vision
- Vi vil gerne fjerne spild i produktionen og involvere medarbejderne – og det skal være sjovt imens, vi gør det.
- Vi vil reducere arbejdsomkostningerne, forbedre vores kommunikation og få kontrol over vores omkostninger til vedligehold.
- Vi vil være mere produktive og forbedre arbejdsrelationerne mellem markfolk og staldfolk.
- Vi ønsker, at gården er ren og ordentlig, og så ønsker vi at blive mere effektive.
Eksempel, hvor de lavede en vision om orden
Med Lean 5S kan du få orden på gården, redskaberne og arbejdsområderne. Men hvad er orden? Det kan være forskelligt fra person til person – og dermed kommer en masse konflikter.
På denne gård blev man enige på et møde med alle medarbejdere. Dermed fik man medejerskab til processen og det er ret vigtigt, når alle skal være med.
Lean-værktøjet 5S er netop godt, fordi det ikke gør oprydning personligt, men man organisere arbejdspladsen, så alle kan arbejde mest effektivt.
Da de havde vedtaget visionen, blev processen planlagt, så alle blev inddraget og der var tid sat af til det. Der blev lavet en plan for følgende områder:
- Udearealer og bygninger udvendigt
- Stalde indvendigt
- Redskaber, kastrationskasser mv
- Kontor og fællesrum
- Maskinhus og værksted
Vi vælger de Lean-værktøjer, der passer til jeres vision. Der er mere end 50 værktøjer at vælge mellem, så vi skal vælge de rigtige.