This post is also available in:
English
Du kender følelsen af et stabilt flow
Alle jer, der arbejder med køer, ved, hvad et stabilt flow betyder for effektiviteten. Vi kender det fra malkestalden og karrusellen. Køerne kommer ind i en rolig fast rytme, arbejdet glider hele tiden stille og roligt, køerne går selv ud og næste hold er klar, når du er klar. Det gentager sig med en fast takt gennem hele malkningen.
På samme måder kender de fleste fordelen ved fast rytme og flow, når der skal ensileres. Der kører en snitter og vogne afhenter og kører hjem i siloen, hvor det passer perfekt med den kapacitet, der er til at fordele og trykke græsset, inden næste vogn ankommer.
I de forløb, der kører med et fast stabilt flow, er effektiviteten høj. Det kan godt være, det ser roligt og afslappet ud, men det er i de situationer, der bliver lavet mest.
Kan det overføres til faste ugehold?
Ja, det kan det! Hvis du kan skabe et stabilt flow i antal dyr, I flytter hver uge i de forskellige grupper, så vil opleve den samme ro. Når du flytter 8 dyr i samme dyregruppe hver uge, så kommer det hele til at passe efterhånden: I får en vogn, der passer til een kørsel, I får boksstørrelser, der passer, I får en rytme i vask og flytning, som bare giver ro og rytme i arbejdsprocedurerne.
Vi mangler værktøjer!
Der er ikke tradition for at lave produktionsplanlægning i kvægbruget. Jeg har prøvet at søge på ordet PRODUKTIONSPLANLÆGNING på hjemmesiderne hos både SEGES og VikingDanmark, men der kommer ikke noget frem.
Der er heller ikke nogen af de værktøjer, vi bruger i DMS, der kan bruges til at planlægge produktionen uge for uge 1-2 år frem. Jeg har besøgt mange produktionsvirksomheder gennem tiden og de har alle et system for deres produktionsplanlægning frem i tiden på daglig basis eller ugebasis. Hvorfor har vi ikke det?
Prognosen i DMS kører på månedsbasis og kan ikke rigtig bruges til dynamisk planlægning. Hvis man skal bruge den, så skal man fifle med indberetningerne. Prognosen blev opfundet i en tid, hvor vi havde kvoter og det bærer den stadig præg af.
Det er oplagt at bruge insemineringsplanen
Reproduktionen er en meget central del af produktionsplanlægningen. Hvor mange kvier skal der bruges og hvornår. Derfor synes jeg, det er oplagt at bruge insemineringsplanerne aktivt i at udjævne produktionen. Men det sker ikke. Det er muligt at få beregnet, om der er kvier nok, men ikke muligt at placere dem i de rigtige uger. Det er heller ikke en del af VikingDanmarks vision eller mål, så derfor er der ikke noget at sige til det.
VikingDanmarks vision: Viking leverer værdi til kvægbrugeren gennem kvalitetsgenetik, individuel rådgivning om avl og reproduktion samt salg af kvægrelaterede specialprodukter. Kilde: www.vikingdanmark.dk
Jeg har også søgt på, hvad formålet med insemineringsplanerne er og har fundet følgende i et undervisningsmateriale fra 2020 (www.vikingdanmark.dk):
- Racens avlsmæssige fremgang overføres maksimalt til besætningen
- Undgå indavl
- Funktionsdygtige køer (prioriterede egenskaber)
- Højindeksdyr insemineres med tyrefædre
Og som VikingDanmark selv skriver: ”Insemineringsplanen er et unikt redskab til at fremavle køer, der lever op til netop dine krav og ønsker”. Jeg kunne dog godt ønske mig, at insemineringsplanen også hjalp til med at udjævne produktionen.
“Jeg kunne dog godt ønske mig, at insemineringsplanen også hjalp til med at udjævne produktionen“
Insemineringsplanerne er ”passive”.
Jeg har arbejdet med produktionsflow hos en landmand, der fortalte mig, at de havde fået 75 % kødkvægskalve i en måned. Man kan sige, at det burde de måske have gennemskuet, men de havde fulgt insemineringsplanen uden at bemærke det. Insemineringsplanen forholder sig ikke til, at der kan være uger, hvor der mangler kælvninger. Det er dyrenes status, der bestemmer. Derfor kalder jeg dem ”passive” i forhold til produktionsplanlægning.
En avlsplan kan se således ud:
- 60 % kødkvæg
- 37,6 % kønssorteret (X-vik) på køerne
- 100 % kønssorteret (X-vik) på kvierne
Det kan også være, der indgår krav til malkeorganer og lemmer samt NTM. Så det er dyrets status, der bestemmer, om det skal være malkekvægskvier eller kødkvægskrydsning.
En aktiv plan i forhold til produktionsplanlægning
Jeg kunne god tænke mig, at planerne kunne laves aktive i forhold til produktionsplanen. Det betyder, at du i insemineringsplanen kan planlægge efter at få flere malkekvægskvier født, så de kan kælve ind i de uger, hvor der er for få kælvninger.
Det skulle også være sådan, at du i måneder med lavere drægtighedsprocent på grund af varmestress f.eks. kan få flere kvier født, så du 2 år efter har flere at inseminere på.
Det er med sikkerhed næste skridt
Vi arbejder konstant på at opnå en højere produktivitet og lavere omkostninger i produktionen. Kunderne betaler ikke mere for mælken, bare fordi vi ikke kan finde ud af at strømline produktionen og arbejde effektivt. Derfor er fremstillingsprisen så vigtig og her kommer et stabilt produktionsflow med faste ugehold helt sikkert ind som næste skridt.
