This post is also available in: English
Kan du forestille dig en mælkeproduktion, hvor der hver uge kommer det samme antal kalve og hvor man hver uge flytter i det samme antal goldkøer? Og ungdyrene er opdelt i ensartede holdstørrelser. Hele tiden er der det samme antal malkende køer og produktionen er stabil!
Det er ikke utopi, men kan lade sig gøre i større besætninger ved at have fokus på produktionsstyring efter flow og takt. Det giver langt bedre udnyttelse af jeres kapacitet i bygninger og mandskab samtidig med en bedre effektivitet.
Planlæg efter en takt på ugebasis
Vi er vant til at få alle tal på månedsbasis og desværre kører næste alle udskrifter med tal pr. måned. Men det er alt for langsommeligt og giver for store variationer! Du skal planlægge efter at have samme antal dyr i hvert hold hver uge. ”Det kan jo ikke lade sig gøre at bestemme så nøjagtigt, hvornår køerne skal kælve”, vil du måske indvende. Det er rigtigt, men i en besætning med 500 køer, er der i gennemsnit mindst 10 kælvninger om ugen. 10-15 % vil kælve tidligere eller senere, men det vil være ens hver uge, hvis bare du sørger for at inseminere jævnt hen over ugerne.
Sådan udjævner du produktionen
Du kan udjævne insemineringerne ved at planlægge efter det. Du har masser af håndtag at dreje på:
- Du kan sælge overskydende kvier, så du får færre kviekælvninger i de måneder, hvor du har flest kælvninger.
- Du kan bruge kønssorteret sæd, så du har flere kvier at vælge mellem.
- Du kan bruge kønssorteret sæd præcist, så du får flere kviekalve i de måneder, hvor du har få kælvninger.
- Du kan skubbe insemineringerne lidt frem eller tilbage hos både kvier og køer, så du udjævner hele tiden.
Men de her tiltag kræver, at vi har nogle tal på ugebasis – og det har vi ikke pt. i DMS. Derfor er du nødt til at lave det selv på Excel.
Har du en passiv eller aktiv strategi?
Når du bruger kønssorteret sæd eller kødkvægssæd efter en plan, der siger f.eks. alle kvier eller alle 1. kalvskøer, så er det en passiv strategi. Det er nemlig køerne, der ”bestemmer”, hvornår du bruger det ene eller det andet. Et andet eksempel på en passiv strategi er den her i en Holstein besætning: Konsekvent brug af kødkvægssæd af racen dansk blåkvæg til de dårligste køer kombineret med kønssorteret sæd til kvierne. Den er passiv, fordi ikke bliver taget et aktivt valg i forhold til produktionsplanlægning.
En aktiv strategi er, når du styrer produktionen ved at vælge kønssorteret eller kødkvægssæd, så det passer i din produktionsplan. Du skal vælge, så du kan få det samme antal kælvninger hver uge. Kælvninger pr. uge bliver din såkaldte ”pacemaker-proces” d.v.s den styrer antallet gennem hele produktionen.
Hvad er en pacemaker-proces?
I en produktion med flow er der en pacemaker-proces, der sætter gang i produktionsrytmen. I mit eksempel er antal kælvninger pr. uge pacemaker-processen. Den kan også være andre processer alt efter, hvor dine flaskehalse i produktionen ligger.
- Når du har identificeret din pacemaker-proces, kan du begynde at planlægge den rytme, du vil køre med i produktionen. Det kan for eksempel være 12 kælvninger pr. uge, som i mit eksempel.
- Ud fra din normale udskiftningsprocent kan du beslutte hvor mange, der skal være kvier og hvor mange, der skal være køer. Hvis du har en udskiftning på 35%, så skal du have 4 kvier og 8 køer hver uge til at kælve.
- Du kender sikkert drægtighedsprocent og insemineringsprocent i hver gruppe. Derfor kan du beregne, hvor mange insemineringer, du skal have hver uge for at nå målet. Husk at tage højde for, hvis du i sommerperioden har en dårligere drægtighedsprocent hos køerne.
- Det næste trin er så at vælge antal dyr til inseminering, så der er nok at inseminere på hver uge.
- Hvis du har for mange i en uge, så kan du vælge kødkvæg – eller vælge at sælge dem.
- Hvis du har for få i en uge, så kig frem eller tilbage og så, om du kan skubbe med nogen. Evt. må du så skubbe med nogle slagtekøer, så du i det mindste holder antal malkende i den uge med færre kælvninger.
Flow og rytme giver højere effektivitet
Det er som nævnt ikke noget, der kan klares med et snuptag, men i løbet af et år eller to, så skal det kunne lade sig gøre med den gode sundhed og reproduktion, de fleste har. Der er i hvert fald store gevinster at hente – både på ro i hverdagen, kapacitetsudnyttelse og ikke mindst effektiviteten.
Giv mig gerne dine kommentarer nedenunder i kommentarsporet!